Det med at skulle producere noget brugbart, noget håndgribeligt.
Det med at skulle nedskrive, definere.
Gøre fysisk
Det med at udvælge, gøre sig umage
At digte.
At skulle formidle en stemning, et univers.
Det virker uoverskueligt, det kan ikke lade sig gøre.
Natten dufter sommetider
Solen synger
Jeg synes harmonierne er at finde i små sekunder.
Verdenen er ofte meget kompliceret at tænke på, den er kompleks
Mine tanker kan ikke rumme det
Jeg tror
At det hele ville være lettere
Min lyrik er udtryk for en længsel efter at åbne
Sindet gemmer på så meget, sindet er æterisk.
Selve processen med at åbne er det komplicerede element.
Elementerne danner en helhed, den er ufuldkommen
Ikke beskrivende
Jeg tror ikke på helheden.
Sommeren viser sit ansigt. En helhed
Jeg tror.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar